Du kender det sikkert godt. Du har haft en dag, hvor intet gik, som det skulle, og det har gjort dig i dårligt humør. Alle kan have en dårlig dag, men det betyder jo ikke, at der ikke er noget, du kan gøre for at komme i godt humør igen. Her er 2 forslag, du kan overveje.
Gør noget, du holder af
Hvis du har haft en hård dag, og humøret er ødelagt, er det måske på tide at lave noget, du holder af. Tænk over, hvad der plejer at få dig i godt humør og gør det. Det kan være, du nyder at se en god film, imens du slapper af på sofaen. Så kan du jo prøve det og se, om ikke du bliver gladere af det. Det kan også være, du er gladest, når du er sammen med dine bedste venner. I så fald, kan du måske ringe til en af dem og høre, om han eller hun har lyst til at ses. Det kan selvfølgelig også være noget helt tredje, da alle mennesker nyder forskellige ting.
Syng en god sang
Hvis du gerne vil komme i bedre humør, kan du også prøve at synge en sang. Selvom du har haft en hård dag og stadig skal tage opvasken, kan du stadig godt synge en sang imens for at holde humøret oppe. Hvis ikke du kan komme på en bestemt sang, kan du altid synge en børnesang, du godt kan lide. Mange af dem kan du sikkert endda huske udenad, fordi du sang dem som barn. Hvis du har en søn eller datter, kan du
også synge sangen sammen med ham eller hende, samtidig med at i laver de fagter, der hører til sangen.