Autostolen skal være sikker og behagelig

Det er utrolig vigtigt, ja faktisk lovpligtigt, med en autostol til dit barn, når barnet skal med ud at køre bil. Autostolen sikrer, at dit barn er spændt sikkert fast, hvis et sammenstød skulle opstå. En sikkerhedssele vil nemlig ikke være tilstrækkelig sikker til et lille barn. Udover autostolens vigtigste egenskab – nemlig sikkerhed – er komfort også en vigtig faktor i autostolen. Det er yderst vigtigt, at sætte sig ind i de forskellige autostole, før man vælger en

Vær sikker før du køber

Det har vist sig, at det desværre ikke er alle autostole, som er helt sikre. Mange autostole lever ikke op til sikkerhedskravene, hvilket kan udsætte dit barn for potentielt farlige situationer. Det kan derfor være altafgørende, at man grundigt undersøger autostolen, før man sætter sit barn i den. Det kan være utroligt svært at danne sig et overblik over, hvilke autostole der lever 100 % op til sikkerhedskravene.

Autostolen til de helt små

Er du på udkig efter en autostol til den helt lille, mellem 0-1 år, er det sikreste valg en bagudvendt autostol. En bagudvendt autostol beskytter barnets ryg og nakke mod belastning, skulle der ske en kollision. Dog kræver den bagudvendte autostol en del mere plads end den almindelige autostol, hvorfor det er en god ide at tjekke om der er nok plads i din bil, før køb. Der findes mange gode autostole til de helt små, som sikrer sikkerhed, støtte og komfort. Heldigvis kan en autostol test hjælpe dig med alle de nødvendige informationer, og du kan få et bedre overblik.

Autostolen til de lidt større

En bagudvendt autostol anbefales så længe som muligt. Denne position sikrer nemlig, at barnets ryg og nakke bliver sikret bedst muligt. Dog vil der komme et tidspunkt, hvor dit barn vokser sig for stor til at sidde i den bagudvendte autostol, og det er også vigtigt at tage barnets vægt i betragtning. Du kan se på autostolens brugsanvisning, hvornår det anbefales at skifte til en større model. Autostolen til et mellemstort barn er typisk fremadvendt, men der findes dog enkelte modeller, som er bagudvendte, også til det mellemstore barn. Der findes også autostole i kombimodel, som kan benyttes fra barnet vokser ud af babystolen og til barnet er stort nok til at benytte sig af bilens almindelige sele.

Autostolen til de store børn

Til barnet mellem 4-10 år, er det vigtigt med en kombination af selepude og ryglæn, da det giver ekstra støtte til dit barn og sørger for, at bilens sele sidder korrekt. En hovedstøtte vil også give ekstra støtte og komfort til dit barn, hvis barnet skulle falde i søvn på køreturen.

Hvordan testes autostolene?

Autostolene testes ud fra flere forskellige faktorer, men vigtigst af alt er det sikkerhed der tæller. Autostolene testes ud fra simulerede kollisioner for at sikre, at beskyttelsen er i orden. Udover at teste sikkerheden vægtes det også, hvor brugervenlig autostolen er. Heri indgår montering, seleføring, komfort og risiko for fejlbetjening. Endvidere testes autostolen ud fra ergonomi, hvoraf der bl.a. indgår benstøtte, pladskrav til bilen, barnets udsyn mm. Slutteligt testes autostolen for skadelige kemikalier, hvilken begrænser den samlede bedømmelse.